Pædagogik & undervisning

Når eleverne kommer til Skolen Væverhuset, får de en helt frisk start. Vi bruger de første tre måneder til at danne os et indtryk af eleven og familien og udarbejder derefter en plan for hver enkelt.

Vi benytter ikke en bestemt pædagogisk retning, men anvender flere forskellige pædagogiske tilgange til barnet. Vi har det grundlæggende menneskesyn, at alle har brug for kærlighed, tryghed, tolerance og sikkerhed. Vi har et positivt livssyn og vores pædagogik bygger på respekten for det enkelte individ.

Alle børn er unikke, og vores holdning er, at hvis vi skal behandle dem retfærdigt, skal de behandles forskelligt. Det medfører, at vi udarbejder en individuel plan for hver enkelt elev.

I Væverhuset er de voksne altid til stede og deltager i alle aktiviteter, lege mv. sammen med eleverne. Vi mener nemlig, at eleverne lever af det, vi giver dem, og ikke det vi tager fra dem.

Læring hele dagen

Vores grundholdning er, at alt samvær er undervisning, og på Skolen Væverhuset er undervisningen en integreret del af den socialpædagogiske behandling. Det betyder blandt andet, at næsten alle kreative aktiviteter har sammenhæng med skoleundervisningen.

Den rent boglige undervisning foregår på små hold, og den enkelte elev bliver undervist på sit eget niveau. Foruden den egentlige boglige undervisning træner vi eleverne i at gå i skole: F.eks. at kunne sidde stille, vente på sin tur og at række hånden op. På den måde ruster vi i enhver henseende eleverne til at vende tilbage til det almindelige undervisningssystem.

Vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog